Teknikere diagnosticerer problemer og optimerer det audiovisuelle udstyrs funktion. Enheden kan måle komplekse installationer med flere monitorer, skærme og signalkilder.

Men enheden kommer også med hardwarebegrænsninger i form af en skærm med begrænset touch-interaktivitet og en lille skærmstørrelse på kun 480x320 pixels.

For at indfri løftet om en brugeroplevelse, der ville ændre alt, gik vi systematisk til værks med produktdesign. Vi startede med at indsamle krav og organiserede indsigter fra alle interessenter.

Vi vurderede eksisterende data om brugerne, og derefter skabte vi et sæt prioriteter, hvor vi grupperede målene i releases. Denne detaljerede og omhyggelige gameplan var forudsætningen for en fokuseret designfase for brugeroplevelsen.

Skærmen har sine tekniske begrænsninger, men virksomhedens tidligere forsøg på at realisere et intuitivt GUI-design mislykkedes af andre årsager. Vi udførte en detaljeret brugervenlighedsrevision og kortlagde et sæt ønskede resultater for hver skærm.

Grunden til, at de tidligere havde fejlet, var, at det oprindelige GUI-design var skabt af ingeniører, der havde beskrevet funktionaliteten, som den er i backend, og ikke som brugerne kunne forvente, at den fungerede. I deres andet forsøg på at forbedre enhedens brugervenlighed forsøgte designeren simpelthen at forbedre brugergrænsefladen. Det var dømt til at mislykkes, fordi et brugergrænsefladedesign aldrig kan være æstetisk, når den underliggende UX-tankegang er mangelfuld.

Designtænkningen blev styret af brugernes behov, og hvad der repræsenterer et logisk flow for teknikere i deres daglige praksis. Resultatet er, at brugerne ikke behøver at tænke så meget, fordi fokus i hvert trin er på den næste logiske ting, som en tekniker måske vil gøre.

På skærmniveau er vejledningen omsat til et klart visuelt hierarki, så flowets overordnede logik videreføres på mikroniveau. Det nye design af brugeroplevelsen er en afspejling af brugernes prioriteter, ikke backend.

Den nye brugeroplevelse var meget forskellig fra det tidligere usability-paradigme. På trods af at den kom ud af en omhyggelig proces med dokumentation af brugernes behov, var det afgørende at få i det mindste et grundlæggende niveau af validering fra brugerne. I alt tog brugertest og designjusteringer kun to dage.

Vi skabte prototyper og organiserede et par brugertestsessioner. Brugerne var i stand til at give en overflod af feedback. Det førte ikke til en ændring i den grundlæggende logik i brugeroplevelsen, men det ansporede til små ændringer, der i sidste ende ville bringe brugergrænsefladen op på et højere kvalitetsniveau.

Det visuelle GUI-design var en mulighed for at vise, hvor smart både ingeniørerne og UX-designerne har tænkt. Det er minimalistisk med et nøgternt touch, men kombineret med den fysiske enheds overlegne finish ligner det et højtydende værktøj til professionelle.

Ud over branding-aspektet og målet om at skabe tillid, er GUI-designet også kompatibelt med hensyn til tilgængelighed, og det indeholder alle de nødvendige oplysninger for at gøre udviklingen nem.