Vi begyndte med en fokuseret usability-audit af embedded-enheder. Gennemgangen kombinerede heuristisk inspektion af grænsefladen med walkthroughs af reelle AV-diagnostikopgaver beskrevet af erfarne teknikere og ingeniører. Resultaterne viste, at tidligere designs havde organiseret skærmbilleder efter backend-moduler snarere end tekniker-workflows. Funktioner lå der, hvor de fandtes i koden, ikke der, hvor de var nødvendige i arbejdsgangen.

Et senere redesign fokuserede på farver og ikoner, men beholdt den samme underliggende struktur. Som følge heraf skulle teknikerne stadig huske, hvilken tilstand der indeholdt hvilke diagnosticeringsfunktioner, og de kunne miste overblikket, når de skiftede mellem signalchecks. Problemet var ikke det visuelle udtryk, men manglen på en sammenhængende UX-model for engineering-værktøjer, der var afstemt med praksis i felten.

Enheden kører på et lille embedded-display på 480 × 320 pixel med begrænset single touch og beskedne processeringsressourcer. Touch-targets skulle være store nok til brug med handsker. Tekst skulle forblive læsbar i armslængde. Derfor kunne måleenhedens GUI ikke baseres på gestus-drevne mønstre eller tætte informationslayouts.

Disse begrænsninger formede konkrete beslutninger. Vi reducerede menudybden og antallet af elementer pr. skærm, så hver visning kunne vise et komplet sæt valgmuligheder uden at sænke skriftstørrelsen under et komfortabelt niveau. Vi undgik animationer og tunge grafiske effekter for at holde interaktionen hurtig og præcis på den begrænsede hardware. Hver skærm blev designet som en lille, selvstændig tilstand, som teknikere kunne aflæse på brøkdele af et sekund, mens de samtidig holdt øje med kabler, displays og switchere.

Vi indsamlede krav sammen med MSolutions’ product owner, den ledende firmware-ingeniør og en gruppe erfarne AV-teknikere, som bruger professionel målesoftware i det daglige arbejde. Hver gruppe havde forskellige prioriteter. Ingeniørerne ønskede fuld adgang til low level-parametre. Teknikerne ønskede færre trin og tydeligere bekræftelse af resultater. Produktledelsen havde brug for en struktur, der kunne understøtte fremtidige funktioner uden endnu et redesign.

Vi omsatte disse input til én samlet strategi gennem tension-driven reasoning. For hver skærm i det professionelle instrumenteringsinterface definerede vi et tydeligt resultat: hvilken beslutning teknikeren skulle kunne træffe i det øjeblik. Eksisterende funktioner blev derefter knyttet til disse resultater, og modstridende prioriteter blev løst på strategisk niveau i stedet for gennem ad hoc-beslutninger på de enkelte skærme. Det skabte et stabilt grundlag for release-planlægning og for senere udvidelse af embedded device UX-designet.

Det konceptuelle gennembrud kom ved at betragte enheden som en guide gennem en standard AV-diagnostisk fortælling frem for som en samling værktøjer. Den nye model strukturerer målesekvensen, som teknikere faktisk oplever den i praksis. Et typisk workflow starter for eksempel med kontrol af linkintegritet, fortsætter med EDID- og HDCP-verifikation, går videre til validering af opløsning og farverum på hver skærm og afsluttes med en samlet bekræftelse på, at installationen opfylder den definerede profil.

I den nye embedded GUI peger hver tilstand på den næste logiske handling. Parametre vises kun, når de er nødvendige for det aktuelle diagnostiske trin. Den visuelle hierarki fremhæver én teknisk intention pr. skærm og placerer sekundær information på forudsigelige positioner. For teknikere opfører enheden sig nu som en erfaren kollega, der præsenterer de rette tjek i den rette rækkefølge, frem for som en skuffe fyldt med separate instrumenter.

Vi omsatte den nye model til interaktive prototyper og testede dem med AV-teknikere, som regelmæssigt arbejder med multi monitor-konferencerum og videovægge. Sessionerne kombinerede opgavebaseret observation med korte interviews. Teknikerne blev bedt om at gennemføre realistiske scenarier, for eksempel at identificere årsagen til en forkert opløsning på én skærm i en signalkæde, som ellers ser korrekt ud.

Feedbacken fokuserede på terminologi, gruppering af signalparametre og rækkefølgen, hvori resultater bør vises, når en fejl opdages. Selve kerne-workflowet krævede ingen ændringer, men mange detaljer blev justeret. Nogle labels blev revideret, så de matchede det sprog, teknikerne bruger på stedet. Visse mellemliggende bekræftelsestrin blev forenklet for at undgå tøven. Efter disse justeringer bemærkede en deltager, at den embedded grænseflade endelig matchede den måde, de allerede tænker på, når de står foran et rack. Hele test- og iterationsforløbet tog to intensive dage inden for projektets seks ugers tidsramme.

Da den embedded interaktionsmodel var stabil, udvidede vi den tekniske device-UX til laptop- og mobilmiljøer. Den responsive arkitektur bevarer den samme rækkefølge af tekniker-workflows, men udnytter de større flader til tydeligere at vise sammenhænge mellem målinger, historiske værdier og referenceprofiler.

Teknikere kan nu forbinde til måleenheden fra en laptop under idriftsættelsessessioner eller bruge en mobil grænseflade til hurtige tjek. Cross-platform interface-designet muliggør fjernstyring i trange rum og bedre samarbejde mellem kolleger på stedet og kolleger på et centralt operationscenter. Da det konceptuelle model er identisk, er der ikke behov for at lære separate adfærdsmønstre for hver platform.